Om mig

Med mere end 25 års erfaring i den grafiske branche, har jeg set og været med til det meste. Ikke mindst en rivende udvikling. Det føles ikke som om, at det er særlig lang tid siden vi sendte korrekturer og store filer på Syquest med ”de grønne bude”. Fax’en var en helt normal del af hverdagen og der var både tekstforfattere, AD’ere, rentegnere og projektledere på ethvert bureau. Med andre ord havde den grafiske branche kronede dage, da de professionelle programmer var svært tilgængelige.

I dag ser det lidt anderledes ud, virksomhederne betjener i større grad sig selv. 
Det kan vi da selv finde ud af!

Men er det nu også helt sandt?

Jeg er efter den overbevisning, at en tømrer bør lave tømrer arbejde, en tandlæge, tænder, frisøren ordner hår og grafikeren laver grafisk arbejde. Man skal gøre det man er bedst til, og selvom jeg er autodidakt, er det det jeg er bedst til.

Jeg løser opgaver som: design af logoer, grafiske linjer, annoncer, plakater, brochurer, salgsmaterialer, flyers, hjemmesider mv. – alle de ting som kræver en sans for design og sammensætning. Det interesserer mig og jeg går aldrig på kompromis med den kvalitet jeg leverer.

Så har du en mindre eller mellemstor virksomhed, eller er du ved at starte noget nyt, så kigger jeg gerne forbi til en uforpligtende kop kaffe. Måske kan jeg hjælpe din virksomhed med det jeg er god til, så kan du lave det du er god til!

Webbazar ApS
Gl. Strandvej 155A
3050 Humlebæk

Telefon 27841900
Mail: lene@webbazar.dk